Gode råd om brug af brændeovn
August 2021 kom der nye regler for anvendelse af brændeovne.
Reglerne kan læses her i sin helhed
Her er gode råd hvis naboen røg generer dig
Her kan du se hvordan man tænder op i brændeovnen:
Bruge de fire råd
- Tænd op fra toppen
Flammerne skal arbejde sig oppe fra og ned som et stearinlys. - Brug kun tørt træ
Vådt træ ryger for meget. Fyr aldrig med affald, reklamer, behandlet træ eller lignende. - Sørg for rigeligt luft
Skru først ned for luften, når flammerne bliver lysere. Fyr lidt ad gangen og brug ikke for store stykker træ. - Røgen skal være næsten usynlig
Gå udenfor og tjek, at der hverken er for meget røg, eller at det lugter grimt.
Afbrænding af haveaffald
Afbrænding af haveaffald ikke er som hovedregel ikke tilladt.
I Frederikssund, Halsnæs og Hillerød Kommuner er det dog tilladt at brænde haveaffald af i landzoner i perioden 1. december til 1. marts i mindre omfang.
Det er tilladt med bål på Sankt Hans aften d. 23. juni – og bålet må altså gerne indeholde haveaffald.
Det er også tilladt at bruge grill og brænde rent og tørt træ af på særligt indrettet bålplads (bålfad, lejrbål eller snobrødsbål).
Alle henvendelser vedrørende bortskaffelse af haveaffald skal henvendes til kommunen. Kommunen kan også oplyse, om du bor i landzone, og om det er tilladt at brænde haveaffald af, hvor du bor.