Skip to content
Ejendomsmæglerudsagn: Godt og børnevenligt område, hvor der bliver leget på vejene med naboernes guldklumper, tæt på skole, svømmehal, fodboldbane og massere af grønne områder perfekt til at gå ture og nyde naturen.

Bestyrelsen

Referat fra bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Maglehøj den 12. november 2019

Tilstede: Svend-Erik Nielsen, Alexander Lunde, Mette Wolff, Niels Blach, Mikael Karlsen og Lisa Andersson (referent)

Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden
2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 20. august 2019
3. Opfølgning efter mødet den 20. august:
a) Sprøjtning på fortove
b) Revneforsejling på vejene
c) Løse brosten ved indkørsler
d) Huller på Havtornvej tættest på Karlsgavevej
e) Bevoksning fra naboområde, der rækker ud over Kristtornvej
f) Buskads/hæk og ukrudt der fra visse ejendomme går ud over fortovene
g) Muligheder for skiltning/aftegninger/andet vedrørende hastighedsbegrænsning på 40 km/t
h) Status på proces om planer for nyt byggeri til Burger King
4. Bankskift til Sparekassen Sjælland Fyn
5. Økonomisk status, herunder evt. kontingentrestancer samt investeringer
6. Indledende drøftelse af emner til næste års budget
7. Orientering om henvendelser fra grundejere, herunder om manglende overholdelse af lokalplan og oversvømmelser fra afløbsrist på vej
8. Emner til julebrevet og hjemmeside
9. Eventuelt
10. Næste møde

Ad 1. Dagsordenen blev godkendt.
Ad 2. Referat fra bestyrelsesmødet den 20. august 2019 blev godkendt.
Ad 3. Opfølgning efter mødet den 20. august: 3.a. Sprøjtning på fortove Der har været en løbende dialog med firmaet, som har sprøjtet. Firmaet holder sig til, at der ikke kan garanteres, at ukrudtet ikke kommer frem, når det har regnet så meget, som det har. Firmaet har oplyst, at de har været her for at følge op. De har tilbudt, at vi kan få noget at sprøjte med.
Der var enighed i bestyrelsen om, at vi ikke kan gøre noget på nuværende tidspunkt. Der skal tages hånd om det igen til foråret evt. via et nyt firma og et nyt beløb i budgettet for næste år.
3.b. Revneforsejling på vejene Bestyrelsen har mellem sidste møde og dette møde indgået en aftale med Vejdoktoren, som har været her for at revneforsejle alle steder på vores 2 veje for at forebygge nye revner og forlænge asfaltens levetid. Det ser rigtig fint ud, det arbejde, der er lavet.
3.c. Løse brosten ved indkørsler Frederiksværk Brolægning har været her og har repareret alle de steder, hvor bestyrelsen havde konstateret problemer. Vedr. de store fliser på den nyanlagte sti, blev det bemærket, at der bør følges op på manglende sand i fugerne. Svend-Erik tager kontakt til Fr.værk Brolægning.
3. d. Huller på Havtornvej tættest på Karlsgavevej Mikael indberetter til kommunen via app’en.
3. e. Bevoksning fra naboområde, der rækker ud over Kristtornvej Der er sket indberetning til kommunen via app’en.
3. f. Buskads/hæk og ukrudt der fra visse ejendomme går ud over fortovene Der er sket indberetning til kommunen via app’en.
3.g. Muligheder for skiltning/aftegninger/andet vedrørende hastighedsbegrænsning på 40 km/t Niels havde fået et tilbud, som også omfattede revneforsejling. Men det er ikke længere aktuelt nu, da revneforsejlingen er udarbejdet. Der kigges stadig på mulige løsninger. Mette og Alexander arbejder videre med idéer. Der kan evt. tages kontakt til tryghedsfonden, som måske har forskellige løsninger/idéer.
3.h. Status på proces om planer for nyt byggeri til Burger King Der er på kommunens hjemmeside ikke noteret nyt siden juni 2019. Lisa holder øje med, hvornår der kommer forslag til høring. Der skal laves høringssvar fra bestyrelsen, hvor det gøres klart, at bestyrelsen er imod den foreslåede beliggenhed.
Ad 4. Det er nu lykkedes at få gennemført skiftet til Sparekassen Sjælland Fyn, så vi kan opnå en vis besparelse på gebyrer.
Ad 5. Der er ikke nogen restancer på nuværende tidspunkt. Ved udgangen af september var der en kapital på ca. 539.000 kr. Heraf står ca. 354.000 kr. i investeringer i depot. Der er siden (i oktober måned) betalt ca. 42.000 kr. til revneforsejling, efter bestyrelsen i forening, aftalte at indgå aftale herom, for at forebygge vejenes tilstand. Næste investering til senere renoveringer foretages, når 1. rate kontingent for 2020 er modtaget fra kommunen, der opkræver kontingentet sammen med ejendomsskatten.
Ad 6. Indledende budget idéer blev drøftet. Det foreslås, at der fortsat sættes et beløb af til sprøjtning og mulig vejfest.
Evt. et beløb til forbedring af asfalten på forbindelsesstierne. Der kan i første omgang indhentes et tilbud på, hvad det vil koste hos Vejdoktoren – både på lapning og udskiftning.Der er flere steder, hvor fortovene begynder at se lidt slidte ud. De bør ses an i løbet af det næste års tid.
Der var drøftelser om, evt. at indføre en arbejdslørdag, hvor der arbejdes med fejning og fjernelse af affald både på veje og stier eller evt. at tage kontakt til et firma, som kan gøre det og høre, hvad det vil koste. Mikael prøver at følge op. Vi kan også overveje en fælles fejemaskine i foreningen.

Ad 7. Orientering om henvendelser fra grundejere, herunder om manglende overholdelse af lokalplan og oversvømmelser fra afløbsrist på vej.
Svend-Erik orienterede om henvendelser fra grundejere. Svend-Erik følger op. Der tages bl.a. kontakt til kommunen vedr. punktet om afløbsriste. Der var enighed om, at foreningen tager initiativ til tømning, hvis kommunen ikke gør noget inden for kortere tid.

Ad 8. Emner til julebrevet er bl.a. følgende:
• Info om brændeovne og korrekt fyring • Indbrud – naboopmærksomhed • Snerydning • Parkering på vejene • Frist for ændringsforslag til generalforsamlingen • Burger King • Fitnesscenter LOOP • Nævne de nye aktivitetsfaciliteter ved Lejerbo • Revneforsejling

Det blev aftalt, at Lisa reserverer lokale til generalforsamlingen.
Ad 9. Niels står for indkøb af julegaver til bestyrelsen.
Ad 10. Næste møde blev aftalt til 21. januar kl. 19.30 hos Lisa.
På mødet drøftes blandt andet udkast til regnskab for 2019 og oplæg til budget for 2020.

Back To Top